Forsikringskader

Er man i den uheldige situation at ens ejendom er blevet skadet, enten af brand, storm, vandskade, eller andre former for pludselige opstået skader.

Det er dig som forsikringstager der skal løfte bevisbyrden for, at der er tale om en skade på din ejendom, som forsikringsselskabet skal erstatte. Situationer hvor der er opstået skade på ens ejendom kan være svære at forholde sig.

Dette kan være tabet af personlige og private effekter, praktiske gøremål, at skulle forholde sig til evt. myndigheder og forsikringsselskab.

Typer af forsikringsskader:

Fugt og vandskader

  • Opstigende grundfugt, indtrængende overfladevand eller fugtbelastede terrændæk.
  • Fugt som følge af utætte gennemføringer af afløb mv. i terrændæk.
  • Fugtskader i sokkel, terrændæk eller gulve, for eksempel som følge af fejl ved omfangsdræn.
  • Utætte inddækninger og skotrender.
  • Utæt undertag.
  • Uventileret damptæt undertag.
  • Utæt eller fejlplaceret dampspærre med deraf følgende fugtproblemer.
  • Utætte forsynings- og afløbsinstallationer.
  • Korrosion i rør og vandinstallationer.
  • Bagfald på kloak, der medfører væsentlig nedsat funktion eller levetid.
  • Nedfaldne fliser i vådzone, som følge af fejl i valg af klæber eller udførelse.
  • Utilstrækkelig vedhæftning af gulv- og vægfliser i vådzone.
  • Væsentlige utætheder i klimaskærm.
  • Fugtskader som følge af brug af opfugtede materialer.

Skimmelsvamp:

  •  Synlig skimmelsvamp i beboelses- eller opholdsrum.
  •  Synlig skimmelsvamp, uden for beboelses- eller opholdsrum, der udgør en generel og ikke ubetydelig risiko for sundhedsskade som følge af luftstrømme til beboelses- eller opholdsrum og/ eller skimmelsvampens placering i forhold til beboelses- eller opholdsrum.
  • Skjult skimmelsvamp, der udgør en generel og ikke ubetydelig risiko for sundhedsskade som følge af luftstrømme til beboelses- eller opholdsrum og/ eller skimmelsvampens placering i forhold til beboelses- eller opholdsrum.

Svampeskader:

  • Trænedbrydende svampe i for eksempel vinduer, døre, kviste, karnapper eller tagkonstruktioner eller øvrige bærende konstruktioner.

Sætningsskader:

  • Skader på bærende og stabiliserende konstruktioner med risiko for kollaps eller deformation af bygningsdelen
  • Manglende konstruktive forbindelser med risiko for kollaps eller deformation af bygningsdelen

Væsentlig nedsat levetid for konstruktioner og materialer i forhold til normal forventet levetid.

  • Accelereret nedbrydning af bundstykker i døre og vinduer.
  • Nedbrudte fuger i murværk som følge af fejl i mørtelkvalitet.
  • Rustangreb på armeringsjern i f.eks. altaner som følge af fejl i dæklag over armeringsjern.

Øvrige skader:

  • Skybrudsskader.
  • Brandskader.
  • Stormskader.
  • Projekteringsfejl.
  • Udførelsesfejl i byggeperioden.
  • Pludselig opstået skader.
  • Manglende eller nedsat funktion af elinstallationer.
  • Manglende eller væsentligt nedsat funktion af varme-, ventilations- og sanitetsinstallationer.
  • Udbedring af aktuelle skader samt fysiske forhold ved bygningerne, der giver nærliggende risiko for skader på de forsikrede bygninger eller bygningsdele.

Overstående lister er ikke udtømmende liste over skadetyper.

Ved ”skade” forstås brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse, ødelæggelse eller andre fysiske forhold i bygningen, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Manglende bygningsdele kan være en skade.

  • Hvis I har en skade, vurderes vi skaden i den enkelte sag.
  • Når vi kender skaden og årsagen kan vi hjælpe med at gennemgår Jeres forsikringer for at se om skaden eventuelt er dække Jeres forsikring.
  • Hvis skaden er dækket af jeres forsikring, kan vi hjælpe jer med at sikre, at I får en rimelig og retfærdig erstatning for jeres tab.

Der er hjælp at hente i din forsikring, hvis din skade er dækket af din forsikring:

Alle forsikringstagere har ret til at få en uvildig til at hjælpe sig, i forbindelse med skadesopgørelsen.

Din forsikring dækker også et beløb til denne assistance og til efterfølgende byggesagsbehandling, ud over den erstatning du i øvrigt er berettiget til, på din skades ramte bygning.

Udgifterne til en uvildig dækkes ikke af forsikringen hvis der ikke konstateres en skade der er dækket af din forsikring eller hvis forsikringsselskabet vurderer at skaden ikke er kompleks og kræver hjælp af en uvildig rådgiver.

I alle situationer bør man indlede en dialog med sit forsikringsselskab vedr. om man vil kunne opnå ret til uvildig assistance og i hvilket omfang dette bevilges.

KabelChristensen har erfaring med flg. forsikringer

  • Obligatorisk byggeskadeforsikring
  • Entrepriseforsikring
  • Ejerskifteforsikring, herunder proces i ankenævnet for Forsikring
  • Husforsikring/ejendomsforsikring
  • Projekt rådgiverforsikring/rådgiver ansvarsforsikringer