Projektbeskrivelse
Projektmaterialet er på skitsenivau med tilhørende volumestudie som indeholder 2 typer bebyggelse typer et 16 etager højhus og en karrebebyggelse i 8 etagemeter som er sammenbygget i en 2 etagers parkeringskælder som danner fundament for begge bebyggelsestyper.
Højhus
16 etagers højhus med 2 underliggende delvis nedgravede terræn/kælderetage. Ankomstarealet i terræn (Stueplan) indeholder parkeringspladser og har direkte indgang til trapperum med elevator. På denne etage indrettes teknik-, depotrum og lignende. Bygningens officielle hovedindgang sker fra stueplan placeret med forbindelse til parkeringsareal. Trapperum med varm luftsluse og 2 elevatorer skaber den vertikale forbindelse i huset. Fra 1. etage til og med 14. etage indrettes planer med 5 lejligheder pr. etage. Fra 15. etage til og med 16. etage indrettes planerne med 4 større lejligheder. Alle lejligheder har adgang til stor åben altan med attraktiv udsigt og gode lysforhold.
Karrebebyggelse
Projektet består af en karrébebyggelse indeholdende 101 ungdomsboliger. Bygningen er beliggende på en skrående grund og således ses kælder i fuld højde mod syd. I denne facadelinje placeres ud mod Thors Plads en åben glasfacade med fællesfaciliteter i 2 etager. Derudover etableres adgang til parkeringskælder. Oven på denne base placeres 6 etager, som aftrapper således, at bygningen mod Thors Plads er 5 etager og stiger op mod højhuset mod nord til 7 etager i alt. Over parkeringskælderen etableres en attraktiv sydvendt fælles tagterrasse med adgang for bebyggelsensbeboere.
Ydelse:
FASE 1
Gennemgang af skitseforslag samt opsætning af anlægsbudget herunder:
- Overordnet budgetkalkulation baseret på totalentreprenørens skitseforslag
- Vurdering af forudsætninger, bygbarhed, kvalitetsniveau, logistik og fremdrift
- Besparelsesforslag og tilkøbsmuligheder
- Tillægsfaktorer
- Generelle anbefalinger til bygherre
FASE 2:
Teknisk Due Diligence og granskning af følgende materiale:
- Bygningsbeskrivelse
- Skitseforslag
- Udkast til købsaftale
Fase 1 og 2 er afsluttet med to separate rapporter med anbefalinger til bygherre.