Genbruget, Munkdrup, Randers

Projektbeskrivelse

Domea Randers opfører 52 almene familieboliger og et fælleshus i Munkdrup ved Randers SØ.

Bebyggelsen opføres som rækkehuse i ét og to plan med udhæng samt et fælleshus på en grund, hvor der for 14.000 år siden lå en boplads med en bosætning bestående af isjægere.

Visionen for det nye byggeri er at skabe en moderne “boplads” – en bosætning med fokus på GENbank, biodiversitet samt social og økonomisk bæredygtighed som grundpiller.

Facaderne på sydsiden opføres i lyse teglsten, mens nordsidens facader beklædes med naturskifer i tre nuancer, som refererer stærkt til den omkringliggende natur.

Hver bolig har egen indkørsel med parkeringsplads samt et lille udhus på 3,3 m² med plads til cykler og barnevogn.

Fælleshusets arkitektur
Fælleshusets arkitektoniske form tager udgangspunkt i områdets fokus på bæredygtighed og GENbanker. Huset er designet med inspiration fra DNA-strukturen i et Ingrid Marie-æble, som vejen er opkaldt efter. Den dobbeltkrumme tagflade og de buede facadevægge skaber en spændende og varieret oplevelse i både bebyggelsen og det omgivende landskab.

Bæredygtighed og omgivelser
Projektet omfatter et samarbejde med Randers Regnskov om plantning af gamle æblesorter på fællesarealerne. Der åbnes desuden op for fremtidige tiltag, som beboerne kan samles om.

Regnvand opsamles i anlagte regnbede og ledes naturligt mellem husene, før det ender i et LAR-bed bag bebyggelsen, hvilket sikrer lokal afledning af regnvandet. Byggeriet opføres i henhold til Energiklasse 2020

Projektøkonomi
Ved fase 1-granskningen ifølge SBi-anvisning 246 blev der konstateret en budgetoverskridelse på ca. 18 mio. kr., hvilket medførte en sparerunde og en oprettelse af projektet til næste fase. Efterfølgende blev projektet udbudt og kontraheret inden for den fastsatte budgetramme efter licitation.

Ydelse:

Ekstern uvildig SBI 246 projektgranskning af:

FASE  1

[Dispositionsforslag, SBI 246 fase A-E]

FASE A 

[Planlægning og udarbejdelse af granskningsplan]

FASE B

[Screening]

FASE C

[Systematisk granskning på princip niveau og tværfaglig granskning]

FASE D          

[Formidling via granskningsrapport/Workshop]

FASE E

[Opfølgning]

FASE  3

[Hovedprojekt, SBI 246 fase A-E] 

FASE A

[Planlægning og udarbejdelse af granskningsplan]

FASE B

[Screening]

FASE C

[Systematisk granskning på princip niveau og tværfaglig granskning]

FASE D

[Formidling via granskningsrapport/Workshop]

FASE E

[Opfølgning til og med igangsættelse af oprettelse af udbudsmaterialet]

Projekt fakta

Projektnavn:

Genbruget, Munkdrup, Randers

Klient:

Domea Randers

Lokation

Ingrid Marie Vej 1-68, Randers

Byggeriets størrelse:

5.255 m2 med 52 almene rækkehuse samt 1 fælleshus

Anlægssum:

Fortroligt

Type byggeri:

Byggemodning og opførelse af 1 og 2 plans rækkehuse og fælleshus

Entrepriserform:

Udbudt i Hovedentreprise

Tidsperiode:

2016 – 2017

Samarbejdspartner:

Rambøll & KBT