Fordele ved anvendelse af KABELCHRISTENSEN
Uvildig rådgiver, der har fokus på projektet og altid varetager Klientens- og projektets- interesse.
Rådgivningsvirksomhed med indgående kendskab til branchen og kompetencer samt erfaring i at varetage de forskellige roller og forpligtelser som rådgiver, entreprenør og bygherre.
Betal kun for den ydelse, I har behov for.
KABELCHRISTENSEN
Firmaet blev etableret i 2014, med den hensigt at hjælpe alle aktører i branchen til at få en bedre forståelse for hinandens behov & ønsker i branchen og for at opnå det “gode projekt” alle kunne være stolte og tilfredse med.
Firmaet er en strategisk og uvildig bygherrerådgivningsvirksomhed ledet af Tom Kabel Christensen. Med Toms omfattende baggrund som bygherre, rådgiver i både arkitekt- og ingeniørvirksomheder samt erfaring som total-, hoved- og fagentreprenør, har vi et unikt og indgående kendskab til byggebranchen.
Denne erfaring tilfører stor værdi i byggeprojekter, da vi har evnen til at “tale flere sprog” og formidle oplysninger på tværs af fagområder. Vi forstår alle faser af byggeprocessen og hvordan de involverede parter agerer og samarbejder.
Vores styring af projekter sker med udgangspunkt i, at alle får en succes ud af samarbejdet og opnår forståelse for hinanden behov og ønsker – for at sikre det bedst mulige projekt inden for de aftalte kontraktgrundlag.
Vi løser opgaver for både private og offentlige klienter samt internationale fonde og investorer, der investerer i forskellige typer byggerier og eksisterende ejendomme i Danmark.
Projekternes størrelse spænder fra mindre projekter til projekter med en værdi på over 1 milliard danske kroner.
KABELCHRISTENSEN kan afrapporteres på dansk eller engelsk alt efter klientens behov.
KABELCHRISTENSEN VÆRDI GRUNDLAG
- At afklare jeres og projektets individuelle behov.
- At planlægge og fastholde den værdiskabende proces i jeres projekt.
- At sikre, at alle føler sig som en del af teamet i arbejdet mod det “gode projekt”.
- At inddrage de relevante fagspecialister i det omfang, det er påkrævet.
- At være personligt engageret, tilgængelig, flittig og handlekraftig.
- At løse opgaven med et højt fagligt og teoretisk niveau.
- At værdsætte de implicerede parters forskelligheder og deres ansvarsområder.
- At sikre, at samarbejdet om at opnå det “gode projekt” sker med respekt for de implicerede parter.
- At holde dialogen og kommunikationen faglig og saglig.
- At skabe balance mellem kvalitet, forventninger, tid og økonomi.
Løsning af opgaver
Opgaverne løses af et uvildigt team bestående af landets bedste og mest passionerede fagprofiler – ikke blot dem, der tilfældigvis er tilgængelige i den enkelte virksomhed.
Opgaverne løses intern og ekstern via vores netværk, der gør os i stand til at supplere med de kompetencer, vi ikke besidder in-house.
Denne model er valgt for at sikre, at de mest relevante fagligheder bringes i spil for at skabe størst mulig værdi for projektet og vores klienter.
Vi samarbejder med udvalgte konsulenter og virksomheder og sammensætter altid “teamet” af de mest kompetente tekniske profiler inden for bygge- og rådgiverbranchen.
Alle faglige profiler, der indgår i teamet, har minimum +15 års erhvervserfaring i bygge- eller rådgiverbranchen eller har opnået en særlig specialviden inden for deres fagområde på kortere tid
Ved hver enkelt opgave vurderes nøje, hvilke ressourcer der er nødvendige for at dække projektets behov bedst muligt – i tæt samarbejde med klienten.
Det er VIGTIGT, at “teamet” altid fremstår som uvildigt, passioneret og fagligt kompetent til at løse opgaven bedst muligt for klienten.